23948sdkhjf

Södra fik sit tredjebedste resultat

[i] Den svenske trævarekoncern Södra kan fremvise sit tredjebedste resultat nogensinde.[/i]
Koncernen Södra kan fremvise et nettoresultat for 2003 på 1502 millioner svenske kroner. Resultatforbedringen er først og fremmest fremkommet via større volumen, højere produktivitet og et positivt resultat af terminskontrakter og fastpris aftaler.

Koncernchef Anders Wahrolén kommenterer regnskaber på waymaker.se:

- Resultatet er det tredje bedste i Södras historie og forklares delvist med at vi blevet mere effektive. Vi nåede rekordvolumen på alle virksomhedsområder: drift, papirmasse, trævarer og biobrændsel. Desuden påvirkedes resultatet stærkt af fastprisaftaler og terminskontrakter. Södras økonomi er stærk, hvilket fremgår af vor høje soliditet og kasseflow.

Den svenske koncern Södra kan fremvise gode resultater fra svensk skovbrug.Trævaremarkedet fortsatte med at blive stærkere i begyndelsen af 2003. En høj produktionstakt i blandt andet Sverige og Finland bidrog til at lagrene steg, hvilket påvirkede priserne i løbet af året. I gennemsnit lå priserne på samme niveau som foregående år. Belægningen var høj på Södras savværk og produktionen nåede op på 1 357 000 m3. Produktspecialiseringen fortsatte og flere af savværkerne er nu specialiseret til enten løv- eller nåletræ, ja nogle sågar til kun fyr eller gran.

Prognoserne peger på en bedre konjunktur i 2004. Fremgangen er begyndt i USA, men trods det varer det sandsynligvis endnu nogle kvartaler før der kommer fart i den europæiske økonomi. Efterspørgslen på papirmasse forventes at stige og vi tror også på en vis fremgang for træ- og interiørprodukterne, siger Anders Wahrolén ifølge waymaker.se.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063