De markante vækstrater drives frem af eksporten til Storbritannien, Frankrig og Tjekkiet, som er steget med henholdsvis 57 %, 41 % og 32 %.
Ifølge branchebladet Euwid er især udviklingen på det britiske marked bemærkelsesværdig, fordi fremgangen her kommer i kølvandet på et fald i salget på 34 % i 1. kvartal.
Afsætningen til Danmark, som i fjor var den største aftager af tyske spånplader, er i 2. kvartal faldet med 8 %. Efter første halvår ligger eksporten til Danmark 12 % lavere end sidste år, og det betyder, at Frankrig og Polen nu er de største markeder for den tyske spånpladeindustri.
Inden for melaminbelagte plader er eksporten til det danske marked til gengæld øget med hele 43 % i 2. kvartal.
Set over hele første halvår er det kun lykkedes at øge salget i Danmark, Sverige og Østrig, mens markeder som Frankrig og Storbritannien er gået betydeligt tilbage.
Totalt steg det tyske eksportsalg af melaminbelagte plader med 3 % i 2. kvartal, og samlet ligger de to første kvartaler 1 % højere end sidste år.
De største eksportmarkeder for spånpladematerialer fra Tyskland (1. halvår 2010)1. Polen 92.475 m³ (+35 %)
2. Frankrig 83.454 m³ (+28 %)
3. Danmark 83.390 m³ (-12 %)
4. Østrig 43.287 m³ (+5 %)
5. Schweiz 39.756 m³ (+21 %)
Samlet har Tyskland eksporteret 548.719 m³ i perioden.
De største eksportmarkeder for melaminbelagte pladematerialer fra Tyskland (1. halvår 2010)1. Holland 65.873 m³ (-2 %)
2. Danmark 59.364 m³ (+33 %)
3. Sverige 36.896 m³ (+1 %)
4. Frankrig 36.253 m³ (-11 %)
5. Storbritannien 31.296 m³ (-10 %)
Samlet har Tyskland eksporteret 377.959 m³ i perioden.