23948sdkhjf

Træindustri vil have vinter

[i]Den varme vinter er ikke helt efter træindustriens ønsker. I hvert tilfælde ikke den del, der beskæftiger sig med salg af træpiller. Omsætningen forventes at falde med op mod 15-30 procent i år. [/i]
I Børsen onsdag kunne man læse om de danske træimportører trængsler i forbindelse med den varme vinter. Mange af dem kan tydeligt mærke faldet i brændselsforbruget og taler om omsætningsnedgange mellem 15 og 30 procent i forhold til sidste år.

Træpilleimportøren NRGI i Århus er en af de virksomheder, som foreløbig har mistet 30 pct. af salget.

- De penge er tabt, og vi har derfor nedjusteret regnskabet for 2003/04, siger afdelingsleder i NRGI, Peter Thorsted, der dog fortsat er positiv og tror på, at fremtiden for træpiller ser lys ud, idet prisen på at fyre med træpiller er det halve af olie.

Salget af træpiller falder på grund af den varme vinterDanmarks største producent af træpiller, Statoil BioEnergi, der sidder på godt 40 procent af markedet, har mistet godt 15 pct. af salget denne vinter. Det får dog ikke virksomheden til at nedjustere. Ærmerne skal i stedet smøges op i marketingafdelingen.

- Vi har øget vores marketingbudget væsentligt og kommer snart ud med en kraftig informationskampagne om vores produkter, siger adm. direktør i Statoil BioEnergi, PH Sørensen.

VE-Gruppen, der har en femtedel af det danske marked, har reddet det meste af vinteren salg ved at sælge til de andre nordiske lande. Derfor er salget kun faldet med fem pct oplyser de til Børsen.

Ifølge Børsen spår Energistyrelsen dog, at træpiller i fremtiden vil vinde mere og mere indpas.

-Træpiller vil inden for de næste 5-10 år blive en international handelsvare på linie med olie, i takt med at flere og flere virksomheder i Europa går over til bioenergi, siger civilingeniør i Energistyrelsen, Henrik Flyver Christiansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063