23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Ikea ændrer kurs på det russiske marked

Efter et hårdt år i Rusland sætter møbelgiganten byggeplanerne for nye varehuse på standby.

Beslutningen omfatter først og fremmest et varehus med tilhørende shoppingcenter i byen Voronezj i det sydvestlige Rusland.

Her købte Ikea tilbage i 2008 en større byggegrund, men den står fortsat tom.

Ifølge Sveriges Radio hævder de lokale myndigheder, at Ikea har udskudt byggestarten til tidligst slutningen af 2011, men ifølge Ikea har der aldrig eksisteret nogen tidsplan for projektet.

Problemprojekter åbner i efteråret

Med beslutningen om at stoppe byggeplanerne vil Ikea i stedet koncentrere sig om sine eksisterende 14 varehuse i Rusland og først på længere sigt overveje eventuel ekspansion til andre regioner.

Møbelkoncernen oplyser samtidig, at man i løbet af efteråret forventer at åbne sine to problemprojekter på det russiske marked; varehusene i byerne Samara og Ufa.

Wood Supply har tidligere omtalt problemerne i Samara, hvor åbningen af Ikeas varehus efterhånden er trukket ud i tre år. I den forbindelse måtte koncernen bl.a. fyre 250 nyansatte medarbejdere i maj sidste år.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web01