23948sdkhjf

Yderligere fremgang hos Junckers

En vækst i nettoomsætningen på 9 % i 1. halvår 2010 giver forbedret indtjening hos gulvproducenten Junckers Industrier. Der er dog fortsat røde tal på bundlinjen.
Trods et underskud på 5,4 mio. kroner før skat er der fremgang at spore i det netop fremlagte halvårsregnskab fra Junckers Industrier A/S.

Nettoomsætningen er således øget fra 121,7 til 231,1 mio. kroner, og det er medvirkende til at sidste års halvårsfacit på -20,3 mio. kroner er blevet kraftigt forbedret.

- Junckers har for første halvår 2010 opnået et resultat før renter, afskrivninger og skat på 11,1 mio. kroner mod -6,9 mio. kroner for samme periode sidste år. Det er tilfredsstillende i et fortsat vanskeligt marked, siger administrerende direktør Carsten Chabert.

Bedre resultat end i 2009
Carsten Chabert peger på, at det, til trods for de fortsatte svære markedsvilkår, er lykkedes at øge markedsandelene på en række udvalgte markeder inden for både gulve, lak og olie. Det er sket ved at øge fokus på både salgsressourcer og -initiativer.

- Vores arbejde med at sikre en vækstplatform og styrke vores markedsposition på visse markeder begynder nu at virke. Det giver gejst til at forfølge nye muligheder. Og dette sammenholdt med vores fortsatte fokus på omkostninger og arbejdskapital har gjort, at vi til trods for et fortsat svært marked ser positivt på fremtiden, fortsætter direktøren.

Han regner med, at markedsvilkårene også for resten af 2010 vil blive vanskelige, men de positive tendenser gør samtidig, at Junckers forventer en forbedring af 2009-resultatet på 25,39 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094