23948sdkhjf

Avis: Kolding i fare for at miste designskole

Et udvalg har analyseret fremtidens organisering af landets uddannelser og åbnet mulighed for en fusion med Arkitektskolen Aarhus. Kommune og Regionsråd vil kæmpe imod.
Ifølge JydskeVestkysten har Kulturministeriet haft et ekspertudvalg til at se på den fremtidige organisering af landets uddannelser.

Blandt konklusionerne er en mulig fusion mellem Designskolen Kolding og Arkitektskolen Aarhus, men den anbefaling falder ikke i god jord hos regionsrådsformand Carl Holst:

- Designskolen er et væsentligt element i den syddanske erhvervsstrategi, fordi design er vækstskabende. Ved at tænke design ind i sin produktudvikling har man bedre muligheder for at sælge sine produktioner, og designskolen er en vigtig medspiller for vores virksomheder. Derfor skal den ikke til Århus. Slut, siger han til JydskeVestkysten.

Mulig fusion med Trapholt?
I Kolding Kommune er man helt på linje med regionsrådsformanden:

- Det vil være en tikkende bombe under vores satsning, så nu har vi taget opgaven på os med at få undersøgt, hvordan vi undgår at miste designskolen, siger Bent Bechmann, der er næstformand i byrådets kultur- og erhvervsudvalg.

Som følge af udsigten til måske at miste designskolen har Kolding Kommune netop analyseret fordele og ulemper ved en fusion mellem skolen og Kunstmuseet Trapholt.

Idéen er, at en fusion muligvis vil kunne styrke skolens lokale forankring. Analysen skal drøftes af de involverede parter i den nærmeste fremtid.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078