3

Billeder

Hvis træet skal genbruges i 1:1, skal det styrkesorteres og CE-mærkes for at være lovligt i byggeriet. Det skal lagres tørt efter sortering, og der må ikke være gamle søm eller skruer. Det skal sorteres efter dimensioner og længder. En anden form for genanvendelse vil nok være smartere, mener dagens debattører. (Arkivfoto:J ørgen Witved)

Af Mikael Koch og Thomas Uhd 12. juni 2017 15:30

Michael Koch er direktør hos Træinformation.Thomas Uhd er branchedirektør hos Dansk Beton og Danske Byggematerialer.

Regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi er netop kommet med deres anbefalinger til, hvordan Danmark kan indfri potentialerne, når det handler om at gøre affald til sekundære råstoffer, som kan indgå i nye produkter. Men er den tilgang altid den mest bæredygtige?

Det virker intuitivt rigtigt, at den cirkulære praksis er lig bæredygtighed. Måske er det forklaringen på, at cirkulær økonomi er på alles læber? Affaldet er jo til at få øje på, og genbrugte eller genanvendte materialer kan have sin egen æstetik.

Så mange griber denne dagsorden, og selv politikere har fået øje på den, men vi bør ikke springe over, hvor gæret er lavest og tro, at bare materialet er cirkulært, er alt godt og bæredygtigt.

At fokusere alene på den cirkulære proces er at tabe det store overblik. Den er nemlig kun en delløsning af en bæredygtig tankegang. Vi må ikke slippe de mere komplekse sammenhænge.

Genbrug i et 1:1 forhold må være rendyrket cirkulært. Men giver det mening i en byggeproces, hvor materialet ikke er ensartet?

For at tage et materiale mere: Træ.

Hvis træet skal genbruges i 1:1, så skal det styrkesorteres og CE-mærkes for at være lovligt i byggeriet, men også for, at man kan beregne styrke, nedbøjning og mange andre parametre.

Træet skal lagres tørt efter sortering, og der må ikke være gamle søm eller skruer, for ikke at skade værktøjet. Det skal sorteres efter dimensioner og længder, og det vil derfor give en større logistisk udfordring samtidig med, at det vil være meget svært, at opnå en fornuftig økonomi. En anden form for genanvendelse vil nok være smartere.

Faktum er, at den gennemsnitlige dansker smider 50 kg træ ud om året. Heraf bliver de 38 kg lavet til spånplader, hvor de brugte træspåner opblandes med 30 procent nyt træ, hvilket reducerer behovet for lim, så der kan laves plader med den halve mængde formaldehyd end standarden tillader. En noget smartere genanvendelse.

Måske er det ikke cirkulært at brænde resten af træet, men derfor kan det godt være bæredygtigt. Vi er i den situation, at halvdelen af alt træ, der skoves i Danmark, bliver direkte omsat til flis til kræftværker, hvor det gør stor nytte. I genbrugsdiskussionen - og særligt i bæredygtighedstankegangen - er det derfor vigtigt, at skelne mellem fornyelige ressourcer og ikke-fornyelige ressourcer. Noget materiale er kort sagt vigtigere at genbruge end andet.

Den cirkulære økonomi kan være god og fornuftig i mange sammenhænge, men den må ikke blive til en religion.

For eksempel er forslaget om minimumsmængder af genbrugsmateriale i byggevarer ikke en farbar vej. Derimod skal cirkulær økonomi, som en delløsning af bæredygtigt byggeri, baseres på fakta, data og livscyklusanalyser.

Skal byggebranchen for alvor blive bæredygtig, skal der tænkes i fakta og komplekse sammenhænge. Så velkommen til anbefalingerne for cirkulær økonomi i byggeriet, men det er kun første skridt mod et bæredygtigt byggeri.