Det er træ- og møbelorganisationen, TMF, der netop har offentliggjort en ny rapport om udviklingen i træhusbranchen.
Tallene bygger på udsagn fra medlemsvirksomheder, der repræsenterer 50 % af markedet, og hos disse producenter er ordreindgangen vokset med 11 % til 1,994 mia. kroner i årets første fire måneder.
Samtidig spår TMF en vækst i mængden af påbegyndte træhusbyggerier. I 2010 forventer man således, at 7.500 såkaldte småhuse vil se dagens lys, og dette tal ventes øget til 8.500 i 2011 – en stigning på 13 %.
TMF understreger, at prognosen forudsætter et stabilt finansmarked samt tilstrækkelig adgang til jord og entreprenører.