23948sdkhjf

Nyt regnskab: Plaget gulvfabrik er tilbage på indtjeningssporet

Cirka en kvart milliard måtte F. Junckers Industrier tabe. Inden et ejerskifte i 2014 og en omvæltning af virksomheden fik gulvproducenten i Køge på benene.

2015-resultatet udmærkede sig med et overskud på lidt under en halv million kroner.

Nu tjenes der for alvor penge, viser et netop offentliggjort 2016-regnskab. Bundlinjen for 2016 viser et overskud på 25 mio. kr.

Også selv om omsætningen i 2016 er næsten den samme som i 2015.

Junckers-direktør Carsten Chabert forklarer det med en mere fokuseret forretning. Junckers har styrket fokusset på sine kerneområder og skåret andre ting fra. Selve baggrunden for Junckers' vej fra underskud til overskud.

Så er man også mere effektiv på produktion, indkøb og energiomkostninger, for eksempel. Vi producerer i dag flere kvadratmeter gulv per time, nævner han.

Og kigger man på kerneområderne, så er Junckers vokset der, anfører han også. Han lægger dog heller ikke skjul på at en positiv udvikling på hjemmemarkedet har været med til at bidrage.

- Derudover er salgs- og distributionsomkostningerne faldet, da vi på disse områder er blevet mere effektive. Med et fastholdt omsætningsniveau har vi altså nået det samme for færre penge, påpeger han.

Man har med andre ord nået det samme til færre sælgerlønninger og reklamekroner.

- Det har generelt hjulpet, at en ny ejerkreds med investeringsvillige kroner er kommet til. Vi har kunnet investere i bedre lagerdækning på kerneprodukterne for at dække den forventede, højere efterspørgsel. Ligesom projekter til energioptimering har reduceret energiomkostningerne.

Carsten Chabert er forsigtig optimist med hensyn til 2017-resultatet. Et halvt år inde i 2017 ser han en fortsat positiv udvikling og forventer en mindre forbedring af 2016-resultatet.

F. Junckers Industrier A/S
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 433 435
Resultat af primær drift 22 13
Resultat før skat 26 0,4
Årets resultat 25 0,4
Balancesum 390 360
Egenkapital 145 122
Produktionsomkostninger 301 303
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079