Tilbage i november 2009
sprang Kent Skovgaard ud som selvstændigmed konsulentfirmaet Woodfarm Consulting.
Efter at have stået for FSC-certificeringen hos Steens Furniture fik han den idé at starte egen virksomhed med henblik på at lette adgangen til FSC for små virksomheder via gruppecertificeringer.
Nu er det lykkedes at få den første gruppecertificering i hus, og ifølge Kent Skovgaard er det et tegn på, at konceptet virker:
- Det er lidt over et halvt år siden, jeg startede virksomheden, og jeg er derfor meget tilfreds med, at jeg allerede nu kan præsentere de første tre medlemmer. Jeg har været i dialog med mange mindre virksomheder inden for træ- og papirbranchen, og de tager godt imod mit koncept, siger Kent Skovgaard og oplyser, at yderligere tre legepladsproducenter er på vej ind i ordningen på nuværende tidspunkt.
Gruppeordningen henvender sig til alle virksomheder med op til 15 ansatte, som producerer eller handler med træbaserede produkter. Woodfarm Consulting servicerer dog også større virksomheder med blandt andet udarbejdelse af sporbarhedsprocedurer, uddannelse af personale og sourcing af FSC-leverandører.
                