23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Danish Crafts klar med udstilling til Milan Design Week

Danish Crafts vil skabe opmærksomhed om kompetencer, der kan bruges i udviklingen af nye produkter. Et af bidragene er en stol af genbrugspapir.

14 af Danmarks nyskabende kunsthåndværkere deltager i Danish Crafts’ nye MINDCRAFT10 udstilling i forbindelse med Milan Design Week.

Med udstillingen ønsker Danish Crafts at illustrere, at der er brug for kunsthåndværket i udviklingen af nye produkter og skabelsen af nye løsninger.

Stol af genbrugspapir

- Erfaring og viden kombineret med godt håndværk og brug af ny teknologi, er opskriften på de nye og innovative designprodukter, der er brug for, hvis Danmark skal bevare sin status som designnation og gøre sig gældende internationalt, udtaler Birgitte Jahn, direktør i Danish Crafts.

Et eksempel på det er Mathias Bengtssons Paper Chair, hvor han afsøger grænserne for et givet materiales potentiale.

I en langsommelig, digital og håndholdt proces bliver genbrugspapir ophøjet til skulpturel møbel haute couture.

Eksploderende skum

Eller designerne Flindt & Jerichaus siddemøbel Net Foaming, som er resultatet af utallige forsøg med eksploderende PUR skum (polyurethan) - en slags plastskumfiduser, der sprøjtes ind i en tekstilform.

Hvor det normalt er tekstilet, der styrer møblets endelige form, er det her det omvendte, der gør sig gældende.

Erfaringerne fra processen kan bruges i andre produktionsmæssige sammenhænge.

De 14 deltagere i år er:

ISABEL BERGLUND, Tekstildesigner, Closet Knitter

MATHIAS BENGTSSON, Designer, Paper Chair

DITTE HAMMERSTRØM, Møbeldesigner, Soft Structure

KATRINE BORUP, Smykkeformgiver, Heavy Metal

ASTRID KROGH, Tekstildesigner, Twinkle

STEEN IPSEN, Keramiker, Cool Chair

FLINDT & JERICHAU, møbeldesigner, Tekstildesigner, Net Foaming

MIA LERSSI, Glaskunstner, Would You?

LOUISE HINDSGAVL, Keramiker, The Pet

MARGRETHE ODGAARD, Tekstildesigner, The Art of Napkin Folding

SALTO & SIGSGAARD, Designer, Arkitekt, Yellow Fin

SØREN ULRIK PETERSEN, Designer, Møbelsnedker, y?Mobile

Mindcraft er navnet på de udstillinger, som Danish Crafts de seneste år har præsenteret i området Zona Tortona i forbindelse med Milan Design Week.

På billedet ses stolen af Mathias Bengtsson.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|