23948sdkhjf

Møbelfirma får tre red dot awards

Den danske møbelvirksomhed Danerka A/S vinder tre gange ved årets uddeling af den prestigefyldte pris.
Prisregnen fortsætter over danske møbel- og designvirksomheder.

I år har Danerka sammen med sin amerikanske partner Bernhardt Design vundet hele tre red dot awards.

- I denne uge blev det afsløret at vi vandt med alle 3 indsendte produkter, hvilket er en fantastisk anerkendelse af vores designstrategi, udtaler administrerende direktør Per Aagaard Jepsen.

Stolt direktør
Den 1. lykkelige vinder af årets red dot er bordet ”Melt”, som er designet af den danske design trio FurnId; bestående af Morten Kjær Stovegaard, Bo Strange og Sara Vinther Martinsen.

- Vi er meget stolte over at vores møbler opnår den store anerkendelse det er at vinde red dot. Der er ingen tvivl om at det medfører en øget interesse og større efterspørgsel for vores produkter, som for 80 % vedkommende eksporteres, siger adm. dir. Per Aagaard Jepsen.

Priser til Hyde og Loft
Derudover gik 2. og 3 award til henholdsvis loungestolen ”Hyde”, designet af den engelske designduo Fredrikson og Stallard og loungestolen ”Loft”, designet af den unge amerikanske designer Shelly Shelly.

Dermed oplever designmøbel-virksomheden fra Hillerød for 4. gang at få tildelt den eftertragtede red dot pris.

I 2008 fik Danerka A/S sin første red dot award for bordserien EDGE, designet af den Londonbaserede designduo PearsonLloyd.

- Det betyder meget for vores tilgang til kontraktmarkedet, hvor arkitekter og indretningsarkitekter er en vigtigt del af beslutningstagerne, de ser efter nyt, spændende design, som de kan anvende i deres projekter. Her er anerkendelsen og red dot et vigtigt element når beslutningen skal tages, siger adm. dir. Per Aagaard Jepsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094