23948sdkhjf

Stort rykind til Dinesen-event i London

1.400 arkitekter takkede ja til invitationen, da Dinesen, Kvadrat, Ebeltoft og Vola onsdag inviterede til event på Saatchi Gallery i centrum af den engelske hovedstad.
Hos Jels Savværk Dinesen Gulve har det britiske marked høj prioritet, og derfor satser virksomheden hårdt på at synliggøre sig over for aktørerne på markedet.

Onsdag i denne uge havde Dinesen inviteret et stort antal britiske arkitekter til dansk event på Saatchi Gallery midt i London i forbindelse med snigpremieren på en ny stor kunstudstilling.

- Vi er ekstremt overraskede og glade for, at op mod 1.400 arkitekter ud af de 4.000, som vi havde inviteret, havde sagt ja til at komme til eventen. Det viser, at vi bliver taget alvorligt. Det kan vi i øvrigt også se ud af de nye konkrete ordrer, vi netop nu har på markedet, og på de mange projekter, vi i øjeblikket er i gang med at bearbejde, siger administrerende direktør, Thomas Dinesen, til dagbladet Børsen.

Dinesen leverede 5.000 m² Douglas plankegulve til galleriet tilbage i 2008, og eventen var derfor en kærkommen lejlighed til at vise gulvene frem for de mange arkitekter:

- Ved sådan en lejlighed drejer det sig ikke direkte om at se på produktet. Til gengæld er det en fantastisk mulighed for vore sælgere at knytte en tættere kontakt til arkitekterne. Så er det naturligvis også i sig selv godt at kunne vise vores gæster en ny stor maleriudstilling, inden den åbner for offentligheden, pointerer Thomas Dinesen over for Børsen.

Dinesen har i løbet af det seneste 1½ år fordoblet sin omsætning på det britiske marked, og Thomas Dinesen fortæller, at mange kunder netop angiver Saatchi Gallery som stedet, hvor de første gang stødte på Dinesens produkter.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125