Ikea vil i endnu højere grad end hidtil satse på at gøre hvidevarer til en del af pakken, når der sælges låger, hylder og bordplader.
Således har møbelkæden nu besluttet at udvide sit hvidevaresortiment med 15 %, så det fremover kommer til at rumme 120 produkter
Ikea gennemførte i december en undersøgelse, der konkluderede, at 40 % af hvidevarerne i de svenske hjem er mere end seks år gamle.
Desuden fortalte en stor del af de 1.173 adspurgte, at de har købt elementer ét sted og hvidevarer et andet sted. Det vil Ikea nu forsøge at ændre på ved i højere grad at satse på salg af samlede løsninger.