23948sdkhjf

Pro-Wood fik opmærksomhed og ordre via Wood Supply

Positiv opmærksomhed via Wood Supply har spredt sig som ringe i vandet for nyetablerede Pro Wood, der har fået indtil flere henvendelser.
I september kunne man læse i Wood Supplys nyhedsbrev, at R. Randers A/S solgte sin træproduktionsafdeling til den tidligere værkfører Kim Mildahl, der førte afdelingen videre under navnet Pro-Wood.

Den nyhed var der mange aktører i den danske træ- og møbelindustri, der fandt interessant. I hvert tilfælde modtog Kim Mildahl efterfølgende indtil flere henvendelser – hvoraf mindst én er blevet til en ordre.

- Jeg er positivt overrasket over den opmærksomhed artiklen har afstedkommet. Vi har fået kontakt med arkitekter, håndværkere og en inventarvirksomhed, fortæller han.

Han er især blevet overrasket over, hvordan Wood Supply nærmest fik startet en hel kædereaktion af begivenheder.

- Tømrerfirmaet henvendte sig til os, fordi de kendte en arkitekt, der havde læst om os i nyhedsbrevet, fortæller Kim Mildahl, der ikke er den eneste, der har nydt godt af effekten af en kædereaktion.

Mund-til-mund-metoden førte til medlemskab
Henvendelser og nye kontakter gjorde at Kim Mildahl fik øjnene op for Wood Supply. Men det var først efter et besøg af en kollega, der fortalte om Wood Supplys fortræffeligheder, at han tog den endelige beslutning.

Det må jeg prøve tænkte han – og som tænkt, så gjort. Kim Mildahl og Pro Wood meldte sig ind på Wood Supply, hvor han i dag er et tilfreds og meget aktivt medlem.

Blod på tanden
Siden er det gået slag i slag, og Kim Mildahl har allerede anvendt Wood Supplys funktionaliteter "Markedspladsen" og "Kapacitet tilbydes".

- Der har været en stor interesse for vores opslag, fortæller han, og selvom interessetilkendegivelserne ikke direkte har givet nogle ordrer, så har han absolut fået blod på tanden, og vil helt sikkert også i fremtiden anvende Wood Supply.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109