23948sdkhjf

Dansker i spidsen for internationalt samarbejde om teaktræ

Lars Graudal fra Skov & Landskab ved Københavns Universitet er valgt som formand for Teaknet; en verdensomspændende sammenslutning af forskere, skovdyrkere og forhandlere.
Teaknet har netop afholdt konference i Kerala i Indien, hvor udnævnelsen fandt sted.

Allerede i 1950'erne påbegyndte Thailand og Danmark at samarbejde om at beskytte og forbedre teakskoven og dens dyrkning.

Danida støttede tidligt dette arbejde og igennem mere end 30 år blev det danske institutioner og forskere, der sammen med Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) kom til at lede forsøg på at redde artens genetiske ressourcer.

Arbejdet intensiveres
Det blev også danske forskere og institutioner, der skulle stå for den globale udveksling og afprøvning af teaktræer fra hele udbredelsesområdet. Dette arbejde udgør i dag fundamentet for en betydelig del af den nuværende dyrkning af teaktræ og danner grundlaget for den fortsatte forbedring af teaktræsdyrkningen, som netop i disse år intensiveres.

Danmark deltager fortsat meget aktivt i dette arbejde. Ikke mindst Skov & Landskab ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har over årene opbygget en stor viden og faglig ekspertise om teaktræ.

Valget af forskningschef Lars Graudal fra Skov & Landskab til formand for Teaknet anses af KU som en anerkendelse af den særlige danske indsats for at beskytte og udvikle teakskoven og dens dyrkning,


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094