23948sdkhjf

Nye Pro-Wood-ejere ser lyst på tilværelsen

Nye kunder og en omsætning over budget har sikret Kim Mildahl og Henrik Bentsen en god start som virksomhedsejere.
Efter mere end 25 års ansættelse hos Pro-Wood fik Kim Mildahl i foråret tilbuddet om at købe selskabet fri af ejeren; møbelproducenten R. Randers.

I samarbejde med Henrik Bentsen lykkedes det at få finansieringen på plads først henover sensommeren, og den 44-årige værkfører havde ingen betænkeligheder ved at tage chancen som selvstændig, da den bød sig:

- Jeg havde tænkt, det kunne være sjovt at være herre i eget hus. Også fordi vi efterhånden producerede til en del andre kunder end Randers selv, siger han til Odder Avis.

Indtil videre har der ikke været nogen grund til at fortryde beslutningen. De nye ejere er kommet godt fra start, og i november hentede firmaet en omsætning på 50 % over det budgetterede:

- Der er kommet en del nye kunder til, og jeg nyder at kunne lave det, jeg har lyst til, siger Kim Mildahl, der efterhånden er ved at have vænnet sig til den nye rolle som direktør og virksomhedsejer:

- Jeg er ved at komme ind i rytmen med det administrative og nærmer mig mere og mere en normal arbejdsdag, slutter han.

Pro-Wood har ikke et fast sortiment på lager men producerer i stedet bordplader, køkkener, butiksinventar, messestande mv. på bestilling.

Kilde: Odder Avis

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079