Ved den tyske domstol Landesgericht i Köln blev Himolla Polstermöbel forleden påbudt at indstille produktion og markedsføring af en hvilestol med navnet Zerostress.
Årsagen er, at den til forveksling ligner Stressless-stolen, som er udviklet af norske Ekornes og solgt i seks millioner eksemplarer verden over.
Rune Haugen, markedschef hos Ekornes, siger ifølge Dagens Handel, at han er meget overrasket over, at en så stor og kendt møbelproducent vælger at lancere en så åbenlys kopi.
Himolla er blandt Tysklands største møbelproducenter med 1.200 ansatte og en omsætning på mere end 2,0 mio. euro. Det er tredje gang, at Ekornes får medhold i en sag om kopiering af Stressless-stolen.