Blandt andet som følge af den stigende efterspørgsel på bæredygtigt træ har Grønning Hårdt Træ (GHT) gennem en periode arbejdet på at blive FSC-certificeret.
Det er nu lykkedes, og administrerende direktør René Hasbo har store forventninger til de muligheder, som FSC’s grønne stempel fører med sig:
- GHT har allerede øget omsætningen til de udenlandske markeder med certificeringen, og vi ser med stor optimisme på fremtiden og de nye muligheder, siger direktøren og tilføjer:
- Vi føler et medansvar overfor naturen, dyrene og menneskene, og derfor søger vi mere i retningen af bæredygtige træ til de danske og udenlandske forbruger.
Udover Grønning Hårdt Træ er også Vima Lister A/S FSC-certificeret på området
GHT er etableret i 1979 og har hjemme i Skanderborg. Virksomheden tilbyder blandt andet blokvarer, færdigvarer og kantskåret træ.