23948sdkhjf

SCA øger overskuddet markant

Den svenske trævarekoncern kom ud af årets tredje kvartal med et overskud på 2,199 mia. SEK. Det er 53 % mere end i den tilsvarende periode af 2008.
SCA har netop offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal, og heraf fremgår det, at koncernen fortsætter med at øge bundlinjen.

Således er det i perioden juli-september lykkedes at øge indtjeningen før skat til 2,199 mia. SEK, og det er 53 % mere end det tilsvarende resultat for tredje kvartal 2008.

Totalt har årets første tre kvartaler medført et overskud før skat på 5,724 mia. SEK mod 5,087 mia. i 2008. Omsætningen er i samme periode øget med 1 % til 83,35 mia. SEK.

Det er først og fremmest hygiejne-segmenterne, der bidrager til fremgangen i tredje kvartal med en indtjeningsvækst i personlig pleje og lommetørklæder på henholdsvis 10 % og 74 %. Til sammenligning er indtjeningen på emballage faldet med 74 %, mens træprodukter er gået tilbage med 30 %.

Nedturen i emballage-divisionen fik tidligere på året SCA til at iværksætte en større besparelsesplan i divisionen, hvor i alt ni fabrikker lukkes og 2.200 stillinger skæres væk. Det skabte i årets første kvartal en samlet besparelse på 148 mio. SEK, og når planen er fuldt implementeret i løbet af første kvartal 2010 ventes en årlig besparelse på cirka 1 mia. SEK.
Læs mere om: SCA
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079