Der går endnu et par måneder før Jysk Indretning kan rykke ind i nyrenoverede lokaler, og indtil da drives forretningen fra en orange container, som i disse dage er ved at blive indrettet til kontor.
At rammerne ikke er helt til plads holder ikke kunderne væk, tværtimod. De tre stiftere Niels Peter Andersen, Marian Dufke og Tommy Knudsen bekræfter over for Viborg Folkeblad, at virksomheden allerede har solgt for 1 million kroner.