23948sdkhjf

Møbelvirksomhed sælger produktionsafdeling

R. Randers A/S har solgt sin træproduktions-afdeling til tidligere værkfører Kim Mildahl. Afdelingen videreføres nu som selvstændig virksomhed under navnet Pro-Wood A/S.
Kim Mildahl, tidligere værkfører i træproduktions-afdelingen hos R. Randers, har etableret virksomheden Pro-Wood A/S på grundlag af netop denne afdeling, som han i samarbejde med Henrik Bentsen har overtaget fra sin tidligere arbejdsgiver.

Pro-Wood beskæftiger 11 medarbejdere og vil som hidtil producere bordplader og inventardele for R. Randers. Derudover vil Odder-virksomheden fremstille bordplader og inventar til butikker, virksomheder og private hjem.

Kim Mildahl fortæller, at han ser gode muligheder for at skabe yderligere omsætning og videreudvikle virksomheden og påpeger, at produktionen er gearet til fremstilling af såvel enkeltstyk som større produktionsserier.

Pro-Wood har etableret en professionel bestyrelse bestående af formand John Rohde-Madsen (tidligere direktør i Idé Møbler), CFO Jan Jensen Samuelsen samt medejer Henrik Bentsen og dennes bror Poul Bentsen. De to sidstnævnte har en fortid som indehavere af BMF Bygningsbeslag A/S.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094