23948sdkhjf

Opdateret: Kølemaling til varmeplaget træ

Opvarmning af træ er en overset faktor, når det kommer til holdbarhed, mener man hos Nowocoat i Kolding, som blandt andet laver træbeskyttelsesprodukter.

Derfor har den danske malingproducent gået efter at udvikle en type af træbeskyttelse, som kan forhindre solstråler i at varme træ op. Og det er blevet til 'Coolingpaint".

- Den nye maling er patentanmeldt og adskiller sig fra alle andre træbeskyttelser ved at være tilsat særlige pigmenter med mikroskopiske spejle, der reflekterer solens infrarøde stråler, så mængden af den absorberede varme nedsættes væsentligt, skriver virksomheden i en meddelelse.

Træ udvider sig og trækker sig sammen under temperatursvingninger, anfører man hos Nowocoat.

På en solskinsdag hvor udetemperaturen når 26 grader, kan solbestrålet træværk nemt nå op over 60 grader, og når temperaturen hurtigt falder om natten, giver det udtørring, revner, sprækker og harpiksudtræk.

Coolingpaint er vandbaseret træbeskyttelse og opfylder kravene til miljømærket EU-blomsten, skriver malingproducenten.

Kølemaling er ikke bare et bud på ny træbeskyttelse. Det er en produktlancering, der udgår fra en milliondyr satsning på produktudvikling.

Producenten Nowocoat Industrial har i en lang årrække ligget lavt og viste i det senest præsenterede regnskab et underskud på 1,4 mio. kr.

Det er Nowocoats erklærede strategi, at nye produkter på især træbeskyttelse skal vende selskabets drift til det positive, og der er stor forventning til Coolingpaints indtjeningsevne, fortæller virksomheden.

- Der er styring på det, siger Johannes von Siebenthal, som er salgsdirektør.

Han anfører, at moderselskabet i en årrække har lagt investeringsomkostningerne i produktionselskabet og har ladet 7 kemikere begrave sig i stoffet med at skabe nye produkter. Hvoraf Coolingpaint er det første, der er patenteret.

- Fra og med 2017 budgetteres der med et overskud på 14 mio. kr. når opgaven går fra udvikling af nye træbeskyttelser til salg af produkterne. Herunder er der brugt ressourcer på og gjort klar til, at bringe de nyudviklede træbeskyttelsesprodukter ud i hele Europa i løbet af de næste 1 til 3 år, siger han til Wood Supply.

Vi har redigeret artiklen efter henvendelse fra Nowocoat Industrial A/S.

Virksomheden indvendte imod, at virksomheden på grund af flere års underskud skulle have været i krise.

Med de oplysninger om driften, som Nowocoat har præsenteret for Wood Supply, medgiver vi, at krise ikke er en rammende karakteristik, og vi bringer derfor en forklaring fra virksomhedens salgsdirektør Johannes von Siebenthal.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078