Trods de meget hårde odds i øjeblikket ser man kun få deciderede konkurser og betalingsstandsninger, lyder det samstemmigt fra branchedirektør for Træ- og Møbelindustrien i Dansk Industri ,Lasse Jensen og Keld Korsager, direktør i brancheorganisationen Dansk Møbel og Interiør.
- Møbelindustrien har altid været hurtig til at omstille sig til nye markeder og nye situationer, supplerer Phd-studerende Lars Hedegaard. Den konklusion finder støtte flere steder i branchen, hvor det dog understreges kraftigt, at det også er nødvendigt at omstille sig.
Mange har allerede forsøgt at tilpasse sig de nye markedsforhold, og Keld Korsager forventer endnu større omstrukturering af industrien inden for den nærmeste fremtid.