23948sdkhjf

Kuma A/S overtager konkurstruet selskab

Den østjyske underleverandør har overtaget Sanigra ApS, som gennem tre måneder har kæmpet med betalingsstandsning.
Hos Kuma A/S benyttede man sommerferien til at udvide forretningen betydeligt.

Gadbjerg-virksomheden, der er underleverandør til blandt andet køkken- og møbelindustrierne, har således pr. 7. juli overtaget aktiviteterne hos konkurstruede Sanigra ApS, der primært er kendt for brandet Rector.

Kuma har flyttet Sanigras produktionsudstyr og administration til sit domicil i jyske Gadbjerg, og Kuma-ledelsen har endvidere tilbudt en del af Sanigras medarbejdere at flytte med:

- Vi håber, at Kumas og Rectors kunder vil tage godt imod denne overtagelse og vil se dette som en styrkelse af mulighederne for at have en stærk og professionel leverandør med markedets bedste og bredeste sortiment inden for helstøbt bordplade- og vaskedesign, siger direktør Hans Christiansen.

Kuma producerer vaske og bordplader i støbte materialer samt topplader til blandt andet spise- og sofaborde. Blandt virksomhedens kunder finder man blandt andre HTH, Svane, Fritz Hansen og Holmris Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093