23948sdkhjf

Sav-fabrik får ny ejer

Newell Rubbermaid Denmark i Asnæs på Nordvestsjælland er blevet overtaget af direktør Lars Ditlev Vedsmand. Han forventer at fordoble produktionen af savklinger i løbet af et par år.
Når Newell Rubbermaid Denmark mandag genåbner efter sommerferien, skal de 55 ansatte vænne sig til både nyt navn og en ny ejer.

47-årige Lars Ditlev Vedsmand har nemlig købt fabrikken fri af amerikanske hænder og ændrer med overtagelsen virksomhedens navn til Ditlev-Burke Industrial Tools A/S:

- Før skulle vi koncentrere os om at lave håndsave og ikke andet. Nu får vi mulighed for at blive en aktiv del af lokalsamfundet, og vi vil blive en virksomhed, der har holdninger. Det her er en fremragende mulighed for at beholde en fremragende virksomhed og for at få gang i en masse spændende ting ud over produktionen af håndsave, siger han til Nordvestnyt.

Selvom tiderne ikke er de mest gunstige, satser Lars Ditlev Vedsmand på vækst. Med overtagelsen følger en flerårig aftale om at levere håndsave til den tidligere ejer, og i løbet af et par år er det målet at fordoble den årlige produktion på pt. 3,4 mio. savklinger.

Dermed satser virksomheden også på at blive i stand til at udvide medarbejderstaben fra de nuværende 55.

Kilde: Nordvestnyt

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078