23948sdkhjf

Fumac hædret i Tyskland

Kontormøbelproducenten var tidligere på ugen en tur i Essen, hvor direktør Tommy Jensen fik overrakt en Red Dot Award for stolen ”Galla”, som er designet af Busk + Hertzog.
Møbelvirksomheden Fumac har i 2009 for første gang nogensinde deltaget i en international designkonkurrence, og det har vist sig som en stor succes.

Randers-virksomheden blev nemlig udpeget som én af vinderne af den såkaldt ”Red Dot Award”, og mandag i denne uge modtog direktør Tommy Jensen det håndgribelige bevis på hædersbevisningen.

Det skete ved en stort anlagt fest på Red Dot Museet i tyske Essen med 1.200 indbudte gæster.

Prisen blev tildelt i kategorien ”Product Design” for stolen ”Galla”, der er udviklet af designerduoen Busk + Hertzog.

Juryen, som består af 27 internationalt anerkendte designere, lagde i bedømmelsen blandt andet vægt på det klassiske og eksklusive design, det minimale brug af materialer, den høje siddekomfort samt ikke mindst det faktum, at stolen er stabelbar.

Den prestigefulde Red Dot-konkurrence havde i år flere end 3.200 deltagende produkter fra 49 lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094