Okin Scandinavia integreres fuldt ud i Phoenix Mecano
Underleverandøren Okin blev for godt fem måneder siden overtaget af den schweiziske aktuator-koncern og konfirmerer nu ejerskiftet ved at ændre navn til Phoenix Mecano AB.
Okin Scandinavia blev i februar i år købt af schweiziske Phoenix Mecano Group, og det er årsagen til, at selskabet pr. 1. juli har skiftet navn til Phoenix Mecano AB.
Dermed har Okin Scandinavia nu taget det afgørende skridt mod fuld integration i Phoenix Mecano:
- Phoenix Mecano er en global aktør inden for områderne kabinetter og industrielle komponenter med en omsætning på 417 millioner euro i 2008. Den nye ejerstruktur giver en gunstig platform for fortsat ekspansion og fremgang, siger administrerende direktør Patrik Nilsson.
Han oplyser, at selskabet samtidig udvider sortimentet til også at omfatte aktuatorer fra Dewert, som er blandt de førende på markedet.