Gern Glas, der er landets største producent af planglas og spejle til blandt andet møbel- og køkkenindustrien, måtte i 2008 på ny notere sig røde tal på bundlinjen.
Denne gang lyder underskuddet på 3,1 millioner kroner, hvilket betegnes som utilfredsstillende.
Ledelsen ser dog positivt på, at det for andet år i træk er lykkedes at rykke tættere på break-even. Fra 2006 til 2007 minimerede fabrikken sit underskud fra 4,81 til 4,43 millioner kroner efter skat.