23948sdkhjf

Designbrokers indretter Skandinaviens største hotel

Kontraktmøbel-leverandøren har fået til opgave at konceptdesigne de 44.000 m2 i det kommende Bella Hotel i København. Det sker efter en model, som endnu er relativt ukendt i Skandinavien.
Når Københavns nye vartegn Bella Hotel i 2011 slår dørene op, er det ikke kun arkitekturen, der er visionær.

Bella Center A/S har nemlig en klar ambition om at skabe en hoteloplevelse, der på alle måder matcher hotelsucceser fra byer som Tokyo, New York og London. Til at realisere de ambitiøse mål har selskabet netop hyret Designbrokers Procurement til at konceptdesigne hotellet fra kælder til kvist.

Med 814 værelser, 850 m2 spa & wellness, mødecenter, restauranter og meget mere er det en opgave af de større, som Designbrokers Procurement har fået. Firmaet står nemlig for alle aspekter omkring indretningen; herunder udvælgelse af indretningsarkitekter og indkøb af al FF&E (furniture, fitting & equipment).

Designbrokers Procurement er et selskab i Designbrokers Gruppen, som er en danskejet virksomhed med speciale i indkøb af møbler til kontraktmarkedet.

Uafhængigt af leverandørhensyn opererer selskabet som en uvildig mægler eller ’broker’ med en målsætning om at optimere processer og ressourceindsats og ganske enkelt lave rigtig gode aftaler på vegne af bygherren.

- Procurement inden for møbelmarkedet er et relativ ukendt fænomen i Skandinavien men internationalt meget udbredt i eksempelvis hospitality-sektoren. Vi har arbejdet på projektet i over 2 år, og glæder os meget til at smøge ærmerne op, og komme videre til denne fantastisk spændende opgave, som vi naturligvis er meget ydmyge overfor, siger Hans Peter Hertz, der ejer firmaet sammen med Jesper S. Kempinska-Larsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078