23948sdkhjf

Kastrup Vinduet udvider med tredje fabrik

Vinduesfabrikken har overtaget konkursboet efter Vildbjerg Vinduet. Samtidig har Carsten Kastrup og Lasse Kastrup købt deres partner, Ole Iversen, ud af foretagendet.
I sidste måned gik Vildbjerg Vinduet konkurs, men efterfølgende er det lykkedes at finde frem til en løsning, der kan sikre fremtiden for fabrikkens aktiviteter.

Således er konkursboet nu overtaget af Kastrup Vinduet, som dermed supplerer sine eksisterende produktionsenheder i Skive og Holstebro med fabrikken i Vildbjerg.

De to førstnævnte producerer vinduer i henholdsvis træ-alu og plast, mens Vildbjerg-fabrikken laver trævinduer, og dermed kan Kastrup Vinduet nu dække hele spektret.

Ejer Carsten Kastrup oplyser, at man på nuværende tidspunkt har godt 20 medarbejdere gående, og det er lidt mere end halvt så mange, som da Vildbjerg Vinduet kørte med fuld produktion.

Sideløbende med nyerhvervelsen i Vildbjerg har Carsten Kastrup og sønnen Lasse købt partner og direktør, Ole Iversen, ud af deres fælles forretning. Det er dog forløbet ganske udramatisk:

- Vi havde forskellige opfattelser af, hvilken strategi virksomheden skulle køres efter. Derfor skiltes vi i god ro og orden, siger Carsten Kastrup til Lemvig Folkeblad.

Kilde: Lemvig Folkeblad

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063