Hvert år køber det offentlige ind for omkring 140 mia. kroner, men bæredygtighed har ikke altid højeste prioritet. Det vil miljøminister Troels Lund nu lave om på:
- Det er en stor købekraft, så der er god grund til at få mere fokus på de grønne indkøb. Vi håber, at kommunerne bliver bedre til at indtænke bæredygtighed i hele indkøbspolitikken. Det har ikke altid høj prioritet i kommunen, siger han ifølge internetsiden okologi.dk.
Ministeren har således sendt et brev til alle landets kommunaldirektører, hvor han opfordrer til at øge det grønne fokus ved indkøb af fx møbler, mad og it:
- Mange steder er man allerede gode, men vi kan blive bedre, fastslår han.
Ministerens brev er en del af kampagnen ”greenbiz09”, der kulminerer med en konference næste efterår. Her vil man blandt andet kåre de fem grønneste indkøbere.
Læs mere på kampagnens hjemmeside