23948sdkhjf

Produktnyhed: Teaktræsfliserne klikkes sammen

DLH lancerer en ny type praktiske terrassefliser i teaktræ, der lynhurtigt kan lægges næsten hvor som helst - og flyttes igen
DLH A/S lancerer en ny type praktiske terrassefliser i teaktræ, der lynhurtigt kan lægges næsten hvor som helst med et perfekt resultat - og lige så let og hurtigt kan flyttes igen.

Nyheden hedder iDeck Terrassefliser i Plantage Teak og består af fliser, der hver måler 30 x 30 centimeter og på bagsiden har monteret en plasticbund med en række praktiske egenskaber. Plasticbunden gør det nemlig muligt at klikke fliserne sammen, så de ligger fast og stabilt i forhold til hinanden. Den sørger for, at fliserne ikke glider på underlaget. Den skaber luft under fliserne, så regnvandet kan løbe bort. Den udligner mindre ujævnheder. Den dæmper støjen. Og så gør den gulvet blødt og behageligt at gå på.

Det nye teaktræsgulv kan lægges på et hvilket som helst stift og plant underlag, og til fliserne kan der leveres side- og hjørnelister, så den færdige gulvløsning får den helt rigtige kantafslutning og finish. Hver flise består af otte langsgående lameller, og det gør det muligt at skabe variation og kreative mønstre på gulvet. De kan vendes på kryds og tværs med hensyn til retningen af brædderne, så der kan sættes et personligt præg med spil og dynamik på gulvet.

Det anvendte teaktræ er FSC-certificeret og kommer fra plantager i andre lande end Burma. FSC-mærket er forbrugernes bedste sikkerhed for, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig giver FSC vished for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at der bliver taget hensyn til de oprindelige folks rettigheder. Skovarbejderne er også sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en ordentlig løn.

Kilde: DLH

Læs mere om: DLH
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093