23948sdkhjf

Produktnyhed: Loungechair og Ocean-bord fra Trip Trap

Trip Trap lancerer den enkle og elegante Coco-stol, der designmæssigt er inspireret af en gennemskåret kokosnød, og et Ocean-bord med en slank bordplade af kompaktlaminat, der er vedligeholdelsesfrit og uhyre nemt at rengøre
Coco - Møbeldesign i en nøddesk al
De bedste idéer kommer tit dumpende fra himlen. Om møbelarkitekten Hans Thyge har fået en kokosnød i hovedet på en ferie skal være usagt, men under alle omstændigheder er det seneste værk fra hans hånd designmæssigt inspireret af netop en gennemskåret kokosnød.

Det er Trip Trap, der nu lancerer en helt speciel og meget elegant stol, som er designet af Hans Thyge. Stolen hedder Coco, og som navnet antyder, så er det kokosnøddens enkle og smukke form, der har været den store inspirationskilde.

Stolen er flot og velproportioneret fra alle vinkler, og så er den på samme tid et smukt, skulpturelt møbel i haven og en komfortabel loungestol til de lune sommeraftener. Sammen med stolen fås en lille puff, der kan forsynes med en hærdet glasplade og dermed fungere som et lille sidebord.

Coco er fremstillet af de unikke sorte SunLoom-fibre, der er opbygget med en kerne af polyesterfibre og en ekstrem modstandsdygtig overflade. Resultatet er et slidstærkt materiale og et smukt fletværk, der holder formen i årevis og kan tåle både regn og brændende sol. Stolen kan derfor anvendes både ude og inde og har yderligere den fordel, at den kan rengøres med en højtryksrenser og ganske almindelige rengøringsmidler.

Elegant slank plade gør rent bord
Designet er slankt og elegant. Stilen er eksklusiv og moderne. Og så er det samtidig superpraktisk i dagligdagen og kan tåle at stå ude hele året.

Det er Trip Trap, der nu lancerer et nyt bord i Ocean-serien med en bordplade med helt enestående praktiske egenskaber. Bordpladen er af kompaktlaminat, der fremstilles ved at presse mere end 150 lag specielt papir sammen under meget højt tryk. Resultatet er en elegant plade, som selv i meget tynde dimensioner er ekstrem formstabil og slidstærk.

Bordpladen på de nye Ocean borde er således kun 12 mm tyk, og det giver hele bordet et let og elegant udtryk, hvor den tynde sorte bordplade nærmest svæver hen over stellet. Men trods dette lette udtryk, så er der tale om et meget stærkt og solidt bord. Den glatte og matte overflade er ridsefast, tåler vand, kræver ingen vedligeholdelse, er UV-stabil og uhyre nem at rengøre. Samtidig er stellet fremstillet af rustfrit stål med Trip Traps patenterede Stainproof overflade. Det er en speciel behandling, som giver stålet en ”blød” og silkemat overflade, der er lækker at røre ved og smuk at se på, og som bevirker, at flyverust har meget svært ved at bide sig fast.

Bordet er det seneste skud på stammen i Ocean-serien, som er Trip Traps første møbelserie, hvor træ ikke er det bærende materiale.

Kilde: Trip Trap

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094