Jørgen Merton Hansen fortsætter sin karriere i Step In ApS, som han, sideløbende med Merton A/S, har drevet siden 1. oktober 2006.
Direktionen tegnes fremover af salgsdirektør Lars Langvad Pedersen og økonomidirektør Susanne Kastberg Hansen. Begge har mere end 10 års anciennitet hos Merton A/S, og har gennem de sidste 3 år været en del af såvel ledergruppen som bestyrelsen i Merton A/S. I den daglige ledelse vil Flemming Merton Hansen fortsat være at finde som Indkøbs- og Logistikchef. Lars Langvad Pedersen og Susanne Kastberg Hansen er ligeledes en del af RemNot ApS.
Bestyrelsen i Merton A/S vil fremover bestå af Svend-Axel Nilsson, Jantzen Development som bestyrelsesformand samt Torben Paulin, Boconcept og Ole Elmegaard Mortensen, Elkjær Invest, som alle har eller har haft sit daglige virke indenfor branchen.
Merton A/S fortsætter fremover efter samme koncept som hidtil. Vor kernekompetence vil fortsat være løsninger indenfor træbaserede, montageklare komponenter og specialprodukter, ligesom vi fremover stadig vil kunne opleves som den mest kompetente og innovative udbyder i Norden af træbaserede komponenter og specialprodukter til anvendelse indenfor alle typer af møbler, inventar og indretninger.