23948sdkhjf

Renoveringspuljen: Sagsbehandling optimeres fra på mandag

Erhvervs- og Byggestyrelsen har øget antallet af sagsbehandlere med 50 % og regner med, at det fra i næste uge bliver muligt at behandle 2.000 ansøgninger om dagen.
Siden de første ansøgninger til regeringens renoveringspulje begyndte at tikke ind, har Erhvervs- og Byggestyrelsen været under heftig beskydning fra flere sider. Blandt andre har Håndværksrådet og Dansk Byggeri kritiseret styrelsen for, at arbejdet simpelthen går for langsomt.

Styrelsen havde torsdag kun behandlet 10.000 af de godt 106.000 ansøgninger, men fra næste uge sættes tempoet i vejret, når staben af sagsbehandlere udvides med 50 %:

- Målet med renoveringspuljen er at få sat gang i byggebranchen. Vi sætter nu endnu flere kræfter ind for at få behandlet de mere end 100.000 ansøgninger. Det sker ved at øge antallet af sagsbehandlere med 50 % - altså fra godt 50 til cirka 75 personer. Vi kan se, at tempoet øges dag for dag efterhånden, som medarbejderne kommer ind i de nye rutiner. Når de nye sagsbehandlere starter på mandag, kan vi derfor behandle 2.000 ansøgninger om dagen, siger direktør Finn Lauritzen til Politiken.

Ud af de 10.000 færdigbehandlede ansøgninger har Erhvervs- og Byggestyrelsen afvist ca. 3 %. Det skyldes, at disse har omfattet projekter, som ikke er tilskudsberettigede (fx garager og udestuer), eller at ansøgeren ikke bor i den bolig, hvor arbejderne skal udføres (fx sommerhuse).

Kilde: Politiken

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093