23948sdkhjf

Produktnyhed: Nyt plusenergi-vindue

Pro Tec Vinduer lancerer nu plusenergi-vinduer, der åbner markedet for energirenovering.
Under navnet Pro Tec 7 Multi lancerer den danske virksomhed Pro Tec Vinduer A/S nu en markant udvidelse til sit lavenergisystem, Pro Tec 7. Det sker for at opfylde behovet for æstetiske og økonomisk fornuftige energirigtige vinduer på det stigende marked for energieffektivt og klimavenligt byggeri og renovering.

Op til 60 % mere energieffektivt
Pro Tec 7 Multi er væsentligt bedre rent energimæssigt end traditionelle energivinduer med rammer af træ og aluminium.

Samtidig er systemet skalerbart. Ved at vælge mere energieffektivt glas kan energieffektiviteten trappes op til at være hele 60 % bedre end ved traditionelle vinduer. Det kan dermed anvendes til lavenergi- og passivhusbyggerier i alle klasser.

Funktionaliteten i systemet er øget med blandt andet multiforme profiler samt stor fleksibilitet med både indadgående og udadgående døre og vinduer. Desuden er Pro Tec 7 Multi forsynet med standardgreb (paskvilgreb) modsat den eksisterende Pro Tec 7 linje, der har specialdesignede greb.

Indbygningen af vinduerne sker som for træ-alu vinduer. Systemet giver samtidig en æstetisk god løsning pga. dets slanke rammer, der giver et elegant resultat.

Kilde: Pro Tec Vinduer

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125