23948sdkhjf

Trods underskud: Fynsk designduo bevarer Gejst'en

Den fynske iværksætterduo Gejst - Søren Nielsen og Niels Grubak Iversen – har siden 2013 haft fokus på at komme så vidt ud i butikslivet som muligt. Og den satsning har kostet så meget, at de endnu har deres første overskud til gode.

Men det skal nok komme, lover Søren Nielsen, den halvdel af duoen, som især varetager økonomien i firmaet. Han ser allerede en bedring i den daglige drift.

Det seneste regnskab, som netop er offentliggjort, viser et underskud på lige godt 179.000 kroner og en egenkapital i minus.

- Den egenkapital har vi dog allerede reetableret igen ved hjælp af øget salg. Vi er vokset med 70 procent på omsætning i 2016, og det er noget, der koster penge. Der er mange omkostninger forbundet med at nå derhen, hvor forretningen bliver profitabel, siger han.

Og bedyrer, at det en kontrolleret proces.

- Det følger den strategi og de planer, vi har lagt, og de partnere, der er med inde over som vores pengeinstitut, kan se, at vi overholder vores målsætning, siger Søren Nielsen.

Gejst har i sin serie lanceret alt fra træbeklædte magnetskinner til knive over lamper og hylder til loungestole. Det er dog især kategorien accessories, som der er mest efterspørgsel på.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094