23948sdkhjf

Kvist Industries etablerer selskab i Norge

Den danske producent af trækomponenter satser på at blive den mest væsentlige underleverandør af formspændte produkter på det norske marked.
Kvist Industries tog i sidste uge et stort skridt i bestræbelserne at realisere sin strategi om at blive markedsleder i de nordiske lande.

Den vestjyske producent af trækomponenter underskrev her en intentionsaftale med de norske selskaber Hellegjerde og Måndalen om etablering af en ny virksomhed i Norge.

Målet med det nye selskab er at blive den vigtigste underleverandør på det norske marked for formspændte træ, og Kvist har til formålet indgået en aftale om køb af driftsmidler og maskiner fra henholdsvis Hove og Tennfjord Laminering, som begge lukker ned i løbet af foråret.

- Etableringen i Norge understøtter vor strategi om at være markedsledende i Norden og sikrer vækst og udvikling af vore selskaber i såvel Danmark som i udlandet, siger administrerende direktør Michael Kvist.

Han oplyser, at fremstødet i Norge allerede har resulteret i en leverandøraftale med den norske møbelproducent, Rybo.

Kilde: Kvist Industries

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095