23948sdkhjf

Møbelproducent dropper arbejdsfordeling

Hos NJA Møbler betyder en række nye kundeaftaler, at en tidligere bebudet fordelingsordning droppes i denne omgang.
For godt en måned siden offentliggjorde ledelsen hos NJA Møbler, at man ville sende sine 90 medarbejdere i produktionen på fordeling i 13 uger.

Siden er ordreindgangen imidlertid øget markant, og dermed kan medarbejderne indtil videre blive på fabrikken på fuld tid:

- Som det ser ud lige nu, så er der nok at lave til efter påske. Om vi så får brug for at sende folk på arbejdsfordeling, vil tiden vise. I mellemtiden arbejder vi heftigt og intensivt på nye aftaler med nye kunder. Og indtil videre ser det rimeligt ud, siger administrerende direktør, Henrik Kusk Jeppesen til Nordjyske.

NJA Møbler har traditionelt produceret træmøbler efter eget design. Ovenpå nogle par år med mindre gode resultater droppede virksomheden i 2007 det faste sortiment og begyndte i stedet at satse på udvikling og produktion af skræddersyede produkter til internationale kæder.

Kilde: Nordjyske

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078