23948sdkhjf

Tysk gulvgigant foran dansk offensiv

Med base i Silkeborg satser Parador på at nå en markedsandel på 10 % i løbet af 2-3 år.
For halvandet år siden stiftede 42-årige Jens Klampe et dansk selskab under den tyske gulvproducent, Parador, og med den tidligere salgschef hos Hørning Parket som omdrejningspunkt lægger Parador-koncernen nu an til en fornyet offensiv på det danske marked:

- Vi vil have en markedsandel på mindst 10 % og omsætte for 100 mio. kroner inden udgangen af 2011 eller 2012. Jeg ved godt, at konkurrenterne ryster på hovedet og siger, at det lyder for godt til at være sandt. Men vi vil ruske op i branchen, og vi anser vore mål for at være realistiske - selv midt i en krisetid, siger Jens Klampe til Børsen.

Parador Danmark A/S er baseret i Silkeborg, og som en del af Parador-koncernen kan Klampe og hans ansatte drage fordel af en særlig logistik-løsning:

- Vores logistik er sammensat på en måde, så forhandlerne ikke behøver at binde kapital i et lager. Varen bestilles nemlig direkte hos Parador i Tyskland, som så frit leverer. Det giver forhandleren en likviditetsmæssig fordel, som er blevet særdeles interessant for vores kunder inden for de sidste tre-fire måneder efter krisens udbrud, forklarer Jens Klampe.

Parador har hovedsæde i Coesfeld syd for Bremen og fører et bredt program med flere end 450 forskellige gulvtyper samt systemer til beklædning af væg og loft. Produktionen foregår på to tyske fabrikker og to fabrikker i Østrig. Koncernomsætningen er på 1,5 mia. kroner, hvoraf de 45 % stammer fra eksport til 65 lande.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093