23948sdkhjf

Også vinduesbranchen døjer med Svanemærket: "Det er ren handelspolitik"

Brancheorganisation ser klar parallel mellem vinduesbranchens svanekvaler og sagen om tropetræ.

En bred danske fællesfront rettede for en uge siden en skarp kritik mod miljøordningen Svanemærket, som har udelukket tropisk træ - selv med bæredygtigt certifikat.

Nu melder brancheorganisationen Vinduesindustrien sig i kritikerkoret. Organisationen har selv i en længere periode kritiseret ordningen som solist.

Vinduesindustrien har en årelang konflikt med miljømærket, og branchedirektør Johny Jensen ser en klar parallel mellem vinduesområdet og træområdet inden for den fællesnordiske ordning.

- Vi så også denne ballade komme. Allerede for år tilbage, mens vi diskuterede vinduer, fremlagde nordmændene deres syn på tropisk træ. Et forbud påvirker jo ikke dem, for man bruger stort set ikke tropisk træ i Norge, og især Norge har ført denne dagsorden, siger Johny Jensen til Wood Supply.

"Ren handelspolitik"

På vinduesområdet slås den danske branche med svanemærkekriterier, som efter dansk opfattelse er omvendt lempelige.

Til dansk fortørnelse accepterer et nordisk flertal bag Svanemærket, at svanemærkede vinduer kan bestå af vakuumimprægneret træ med et betydeligt indhold af tilsat kemi. Det har et flertal af de 5 svanelande gennemtrumfet.

Og selv om Svanemærkets trækriterier er strammere end dansk side ønsker - og Svanemærkets vindueskriterier omvendt er lempeligere - så ser Johny Jensen samme årsag.

- At der går ren handelspolitik i det. Norge og Sverige har kørt en fælles dagsorden imod os, fordi det økonomisk kan betale sig. De begrunder det endda med økonomien, siger Johny Jensen og henviser til et dokument om Svanemærkets kriterier for vinduer og yderdøre fra 2008.

I skrivelsen henvises der til, at norske og svenske vinduesproducenter hævder, at flowcoat, som er den beskyttelse, langt de fleste danske trævinduer får, ikke yder samme holdbarhed som vakuumimprægnering og at omstilling til en dansklignende produktion med kerneved, som i modsætning til splintved er højkvalitetstræ, "kræver store investeringer."

"Strider imod al sund fornuft"

Og fordi holdbarhed er et vigtigt parameter for miljømærkning, så har et nordisk flertal bag Svanemærket valgt at vægte argumentet.

Et uddrag af Svanemærkets kriterier, fastsat i 2008

Det argument bestyrter dog Johny Jensen.

- Argumentet strider imod al sund fornuft. I 1980'erne brugte vi også vakuumimprægnering i kombination med træ af ringe kvalitet. Mange af vinduerne rådnede væk i løbet af 5 til 15 år, og derfor blev kravet om brug af kerneved genindført, siger han.

- Kerneved optager fugt meget langsommere end splintved og er derfor meget mere fugtstabilt. Denne fugtstabilitet gør at for eksempel malebehandling holder og beskytter træet meget længere end vinduer af splintved.

Johny Jensen øjner en gryende tendens til svanemærket husbyggeri, og så vil svanemærkede vinduer komme i spil, og hos Vinduesindustrien frygter man, at norske og svenske vinduer, der har været billigere at lave, vil underbyde danske vinduer, som han mener, har højere miljøstandard.

- For at være helt ærlige, så har vi smidt håndklædet i ringen. Vi har været hos 2 forskellige danske ministre, men politikerne vil ikke pille ved den her ordning, selv om vi kan påvise, at vi er mere miljøvenlige og alligevel bliver stemt ned, siger Johny Jensen. 

Wood Supply har i sidste uge skrevet til Ecolabel Norway og Ecolabel Sweden, som er de nationale miljømærkningsorganisationer i de 2 lande. Wood Supply har forelagt Vinduesindustriens kritik for begge organisationer. Begge organisationer bekræfter, at de har modtaget henvendelsen, men er 4 døgn senere ikke vendt tilbage for at svare.

Wood Supply bringer svarene, når de nordiske miljømærkningsorganisationer vender tilbage.

 

Artiklen er en del af temaet Ballade om Svanemærket.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141