23948sdkhjf

Alvar Aaltos pionerarbejde i nordjysk spotlys

Se billederne: Museet Kunsten i Aalborg beskriver den finske legende med hjælp fra Vitra Design Museum og Aalto-museet i Finland.

Wood Supply anmelder: Vil man have indblik i, hvorfor finske Alvar Aalto (1898-1976) er en superstjerne på designhimlen, får man lidt syn for sagn på museet Kunsten i Aalborg, som i disse uger viser udstillingen "Second Nature" om hele mandens professionelle virke fra kunsthåndværk over møbler til bygningsarkitektur.

Og skulle omgivelserne fejle noget, kan salig Alvar Aalto kun takke sig selv, da han selv har tegnet dem. Jep, Aalto tegnede Kunsten, som stod færdigt i 1972, så Aalborg-museet var et oplagt stedat lægge udstillingen for Alvar Aalto Museum i Jyväskyla og Helsingfors samt Vitra Design Museum i Basel-forstaden Weil am Rhein (som ret pudsigt ligger på tysk side af grænsen).

Møbelsiden af udstillingen går skarpt og fokuseret til sagen og viser Aaltos første kommercielle resultater af de årelange studier, han sidst i 1920'erne foretog med formede stel af lamineret krydsfinér og som i starten af 1930'erne fødte klassikere, som dengang var banebrydende og som i mange tilfælde holder stærkt i dag.

På den tid var bøjet stålrør et yndet materiale for funkis-avantgardister som den ungarske Bauhaus-elev Marcel Breuer (1902-1981), Ludwig Mies van der Rohe (1886-1969) og for den sags skyld også danske Poul Henningsen (1894-1967), som vel nærmest kun har rørmøblerne som møbeleftermægle.

Alvar Aalto var drevet af sin længsel mod at forene menneske med natur, når han med stærk inspiration fra tyske Michael Thonet (1796-1871) udforskede træets evne til at bøje sig og lave smukke, kurvede konstruktioner som samtidens avantgardestålmøbler. Men han var også drevet af en ambition om at kunne industrialisere og mangfoldiggøre produktionen til spiselige omkostninger. Som han for alvor realiserede, da han i 1935 startede sin egen produktionsvirksomhed, Artek, der den dag i dag producerer og markedsfører Aaltos møbelarv.

Museet Kunstens udsnit af udstillede møbler fra 1929-1932 viser, at han med et ret smalt repertiore af metoder og materialer kunne variere udtrykket langt. Lige fra den evigt fascinerende armstol Paimio 41 med sine charmekrøller, der blev skabt til et tuberkulosesanatorium (som han minsandten også tegnede), og til den stabelbare L-taburet, der er lige så simpel, som den er smuk.

Dukker man op i Aalborg fuld af videbegærlighed, er man nødt til at anskaffe en tyk bog. Og det sælger museet minsandten også. Udstillingen giver en smagsprøve på Aaltos møbelunivers med udstillede artefakter og ganske overfladiske og sætter egentlig ikke Aaltos møbelarbejde i hverken større sociologisk eller møbelfaglig eller møbelhistorisk sammenhæng.

Eller indflydelsen på det, der fulgte. Det savner man, at udstillingen tager op. Tager man norske Peter Opsviks ergonomiske studier som den helt akrobatiske lænestol "Gravety" fra 1982, så står den nærmest på hænder på Alvar Aaltos skuldre. Eller Rud Thygesen og Johnny Sørensens 8000-serie, skabt for Magnus Olesen i 1981. Og mangen en Ikea-stol står i bundløs gæld til finnens pionerarbejde med kurvede krydsfinérkonstruktioner. Selv snoldede boxmadrasmeder af industriens standard. Aaltos indflydelse er uendelig, men dette er ikke udstillingen, der for alvor synliggør det.

Udstillingens ambition er dog en anden, nemlig at vise det brede billede, og i mandens egne rammer får man det simpelthen ikke bredere. Vil man vide, hvad han ville med rumfornemmelse og belysning, så er man det helt rigtige sted.

Og har man børnene med, kan de gå på skattejagt og lede efter husets aaltoske karakteristika i Aalborgs marmorbeklædte kunstbunker.

Udstillingen: Alvar Aalto - Second Nature
Sted: Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg
Periode: 26. januar 2017 - 17. april 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093