23948sdkhjf

Ny Panton-butik slog dørene op

Der var festlige bobler i stilkglas, da Verpan - den danske producent af dele af Verner Pantons designarv - slog dørene op for sin første eget flagskibsbutik, som ligger i det centrale Aarhus.

Der vil en bred vifte af designerens allerstørste ikoner være at finde både inden for lamper og møbler.

Lokalerne i Vestergade nær Magasin og Illums Bolighus er sat i stand med respekt for bygningen og med den hensigt, at Pantons design kommer til sin fulde ret.

 - Jeg tror, at det er en drøm for de fleste producenter at have deres egen butik, da det giver mulighed for at styre universet selv. Det er med andre ord vores bud på, hvordan Pantons møbler kan polstres, farvekombineres og sammensættes med hans store udvalg af lamper, siger Peter Frandsen, ejer af og direktør for Verpan.

Ud over at producere Verner Pantons møbler, er Verpan også i tæt dialog med den afdøde designerens hustru, Marianne Panton om udvikling, relancering og fortolkning af Pantons kollektion, så den forbliver evig aktuel og levende.

Butikken i Aarhus åbnede fredag 3. februar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172