23948sdkhjf

Superwood ti-dobler kapaciteten

Den danske producent af træ- og facadebeklædning er i gang med en markant udvidelse af fabrikken.

Den 9. december holdt Superwood rejsegilde på byggeriet af en ny fabrikshal i Hampen syd for Silkeborg. Men det er blot første skridt i en omfattende udvidelse.

- Første etape er indendørs lager- og logistikfaciliteter samt pakkefaciliteter. I anden etape udvider vi vores forarbejdningskapacitet, hvor vi høvler og maler træ, fortæller administrerende direktør Ole Dalsgård Nielsen.

- Vi planlægger en yderligere udbygning, men den har vi ikke fået byggetilladelse til nu. Samlet udvider vi med 2.500 kvadratmeter, uddyber han.

Første etape forventer han står færdig til marts, mens anden etape forventes at være klar omkring sommerferien.

Samtidig med byggeriet investerer Superwood i en helt ny, fuldautomatisk produktionslinje.

- Den giver os mulighed for at høvle, male, tørre efter malingen og pakke i en og samme linje, og der er også indbygget kvalitetssikring i linjen med scannere. Det giver en meget hurtigere gennemløbstid, og jeg vil skyde på, at vores kapacitet bliver 10-doblet, siger Ole Dalsgård Nielsen

Produktionsanlægget indeholder blandt andet en helt ny og avanceret høvl fra Weinig, og generelt bliver det, ifølge Ole Dalsgård Nielsen, blandt de meste avancerede i Danmark.

- Vi startede selv med at lave forarbejdning for to-tre år siden, og de linjer vi byggede op dengang er allerede blevet for små nu. Vores ambition er at lave verdens bedste bræt, og hele den nye linje er state of the art i forhold til det, forklarer han.

- Det giver også mulighed for at lave nye produkter, fordi vi kan kappe specielt til kunderne, og vi får også mulighed for at lave endetræs fer og not. Det er en linje, der giver os meget mere fleksibilitet, men også meget høj grad af automatisering, fortæller Ole Dalsgård Nielsen.

Investeringen sker naturligt nok, fordi der er travlt hos virksomheden.

- Vi mærker vækst på alle de markeder, vi er på lige nu; Danmark, Norge og Tyskland, slutter Superwood-direktøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125