Siden 1979 har Danmarks Statistik opgjort mængden af konkurser i det danske erhvervsliv, og aldrig har tallet været så højt, som det blev i den sidste måned af 2008. I faktiske tal blev der indgivet 544 konkursbegæringer i december, og det er hele 148 % mere end den tilsvarende periode året før. Det er særligt områderne ”Handel, hotel og restauration” samt ”Finansiering og forretningsservice”, der er hårdt ramt. I disse brancher ligger antallet af konkurserklæringer på henholdsvis 136 og 123, hvilket svarer til stigninger på henholdsvis 28 % og 22 % fra november til december. Ikke overraskende er det hovedstadsområdet, som er ramt af flest konkurser. Her er tallet 271, mens Nordjylland i den anden ende af skalaen står for 41 konkurser. For alle områder er det dog kendetegnende, at antallet ligger væsentligt over niveauet for 2007.
December satte konkursrekord
Med 544 konkurser satte december rekord som den mest konkursramte måned nogensinde.