Fra metervare til trendsætter
Stabelbare havemøbler har været et stort hit for Cane-line, som på fire år har tredoblet sin indtjening. Og en del af æren for den nuværende succes kan faktisk tilskrives en spøjs bemærkning.
Af Rasmus Gregersen
Cane-line har godt 23 år på bagen, men det er først i 1997, at virksomheden for alvor begynder at røre på sig. Det sker, da et nyt kunststof af polyetylen-fibre kommer på markedet.
Materialet er både vedligeholdelsesfrit og vejrbestandigt og egner sig dermed perfekt til havemøbler. Cane-line beslutter sig for at satse på kunststoffet, og den efterfølgende omlægning fra rattan til polyetylen og stål bliver en stor succes.
En guldrandet spøg
Den sidste grundsten til Cane-line anno 2008 lægges i den første halvdel af årtiet, hvor den fynske møbelproducent beslutter sig for at satse målrettet på at skabe et eksklusivt brand. Virksomheden indleder et samarbejde med designerduoen Foersom & Hiort Lorenzen, der får til opgave at udvikle de produkter, som skal gøre Cane-line til et seriøst navn i de store metropoler og i den vestlige verdens kystområder.
Missionen lykkes med kollektionen ”Kingston”, som bliver et stort hit på internationalt plan. Udover slidstyrken og det markante design har serien den egenskab, at møblerne kan stables. Funktionen bliver nærmest til ved et tilfælde, da Cane-line-direktør Brian Djernes under et møde i spøg indskyder, at møblerne skal være stabelbare.
Foersom & Hiort Lorenzen tager imidlertid spøgen alvorligt, og på den måde er en intern joke faktisk med til at bane vej for en massiv møbelsucces.
- Lod vi os bare begrænse af, hvad der plejer at kunne lade sig gøre, ville vores arbejde jo ikke give mening. Som designere skal vi netop hele tiden udfordre og rykke ved det bestående, fortæller de to designere i et interview med Dansk Design Center.
Design skal være rentabelt
Med Kingston-seriens succes skærpes Cane-lines fokus på de designprocesser, som i dag indtager en central position i virksomhedens måde at drive forretning på. Det er en ressourcekrævende strategi, men på den lange bane kan det være en god investering:
- En designproces koster meget i startfasen, og den fase kan godt være meget lang. Det er trial-and-error. Men erfaringerne giver en professionalisering, som lønner sig senere. Man udvikler sig hver gang. Og man skal have mange bolde i gang hele tiden, fortæller direktør Brian Djernes.
Dermed ikke sagt, at Cane-line og Djernes fuldstændigt lægger skæbnen - og forretningen - i hænderne på designerne:
- I min verden skal et møbeldesign være kommercielt rentabelt. Det er købmandskabet, som binder hele udviklingsprocessen sammen - ellers får man jo ikke et produkt, som kan sælge. Der skal hele tiden være fokus på, hvad det er vi vil, og hvem vi skal sælge til. Det er sådan Cane-line fungerer, og designerne skal kunne arbejde i den ramme, slår Djernes fast.
Han fortæller videre, at der i designprocessen skal tages højde for en lang række forhold, og der er således adskillige aspekter, som skal gå op i en højere enhed:
- Hvis en designmodel gør krav på en speciel svejsning, som vil kræve omlægning af produktionen, så går det ikke. Der skal kalkuleres med en meget stor volumen, før en krævende omlægning af produktionen vil være rentabel. Men omvendt skal produktionsfolkene heller ikke være for konservative og sætte krav til, at alt skal blive ved det gængse, slutter Cane-line-direktøren.
Om Cane-line
Cane-line blev etableret i 1986 som søsterselskab til Sika Møbler. Virksomheden realiserede i 2007 et resultat før skat på 65,5 mio. kroner og har siden 2003 i alt tjent 190,5 mio. kroner før skat.
Cane-line beskæftiger 23 medarbejdere i Danmark og godt 3.500 på sine fabrikker i Indonesien. De flettede havemøbler afsættes i 65 lande, og eksporten udgør mere end 80 % af den samlede omsætning.
Artiklen bygger på en case, som Dansk Design Center tidligere i år udarbejdede om Cane-lines succes med at implementere design i sin virksomhedsstrategi.
