23948sdkhjf

Forskning i ergonomi kan bane vej for dansk eksportsucces

Et nyt forskningssamarbejde mellem Anybody Technology og Aalborg Universitet giver forhåbninger om, at Danmark kan få del i fremtidens marked for blandt andet kontorstole og bilsæder.
Produktdesign af kontorstole og bilsæder har ifølge Højteknologifonden et markedspotentiale på flere hundrede millioner euro, og nu skal Danmark have en bid af kagen.

Fonden har givet 9,5 mio. kroner i støtte til et nyt forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og Aalborg-virksomheden Anybody Technology, og parterne skal i den kommende tid arbejde på udvikle computerbaserede produktdesigns, som kan forbedre komfort, sikkerhed og ergonomi i blandt andet kontorstole og bilsæder:

- Det er en stor tilfredsstillelse, at dette projekt giver mulighed for at bringe noget - som oprindeligt var grundforskning - i praktisk anvendelse. Distribution af teknologien til brugere over hele verden giver universitetet en enorm synlighed, og mange af brugerne bidrager aktivt til videre forskning på området, siger AAU-professor John Rasmussen ifølge Business.dk.

AAU og Anybody Technology har som led i projektet blandt andet indgået samarbejdsaftaler med Ford, BMV og Daimler, og forskningens resultater vil kunne anvendes bredt inden for områder som arbejdspladsindretning, bilindustrien, forsvaret, flyindustrien, genoptræning og sport.

Kilde: Business.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064