HTH's topchef til Wood Supply: "Det er jo mig, der har styr på fakta i sagen"
Rune Stephansen svarer igen på seneste dages kritik.
Rune Stephansen - mangeårig lederfigur i koncernen - blev i tidligt i år indsat som topchef i Ølgod af Nobia. Hans forgænger Lars Bay-Smidt blev fyret nærmest midt i jubilæumsfesten hos 50-årige HTH. Arkivfoto: David Wedege
Af David Wedege
I en artikel i Berlingske Business, rejste anonyme HTH-kilder tvivl om årsagen til, at HTH-skabe i 7 kendte tilfælde er drattet ned.
Over for Berlingske blev en ny spånplade, som HTH tog i anvendelse i år, udpeget som synderen. Den er ikke stærk nok. Den er billig og er sourcet i stedet for den gamle spånplade for profittens skyld, lyder kritikken.
Den påstand vil topchefen nu aflive. Han hævder, at det er faktuelt forkert. Dels påpeger han, at den nye spånplade har bestået nøjagtigt samme styrketest. Dels er der HTH-skabe med den forrige generation af spånplader, som er styrtet ned fra væggene. Det ældste køkken, som er omfattet, er fra 2008, påpeger han. Sat op 8 år før Nobia skiftede spånpladeleverandør.
Rune Stephansen mener at kunne fastslå igennem uvildige test og analyser, at uheldene skyldes kombinationen af et såkaldt K21-beslag og brede skabe, bredere end 70 centimeter.
- Så det er direkte usandt at hævde andet, siger han.
- Der er intet galt med hverken skabet eller beslaget, har vi fået fastslået. Det er kombinationen, der giver det uheldige udfald.
Anonyme kilder hævdede over for Berlingske Business, at den nye spånplade, som blev sourcet i år, også har vist manglende styrke i form af revner og i form af bunde, der buler nedad.
Rune Stephansen fastslår, at den anvendte spånplade holder den påkrævede kvalitet i test, og han hævder, at han aldrig har hørt om disse problemer før.
- Jeg kender ikke til den problematik, og hvis jeg havde, så havde vi helt sikkert reageret på det. Det er noget, jeg vil følge op på, siger han til Wood Supply.
Nobia-ledelsen med Rune Stephansen i spidsen blev også kritiseret for ikke at have meldt offentligt ud om styrtrisikoen som eksempelvis Ikea praktiserer det, når et møbel trækkes tilbage fra markedet.
Rune Stephansen afviser kategorisk, at hensigten har været at holde skabssagen hemmelig. Han hævder, at hensigten hele tiden har været at kontakte kunderne direkte.
- Når Danmarks største køkkenaktør sender over 7000 breve ud i Danmark, så er det offentligt. Når vi selv indleder en dialog med Sikkerhedsstyrelsen, så er det også offentligt. Vi har på intet som helst tidspunkt forventet, at det her ikke ville komme frem i medierne.
Ville du have gjort noget anderledes, hvis du kunne have forudset dette forløb?
- Dybest set nej, selv om en avis er efter os nu. Vi har fulgt den plan, vi havde, og ingen har på nogen måde troet, at man kunne gennemføre en hemmelig aktion.
Du har haft kendskab til styrtrisikoen siden maj. Hvorfor fik køkkenkunderne ikke besked i maj
- Det starter med, at vi får en reklamation, og så begynder vi først at kigge på, hvad der overhovedet er galt. Var den forkert sat på? Det var den så ikke, og da vi fik den næste reklamation i juni, forstod vi, at det var helt galt. Så gennemtestede vi, hvad problemet var hos et uvildigt testinstitut. Det har været en sej proces. Vi salgsstoppede produktet i uge 32 (red. medio august), mens vi arbejdede videre med testen og undersøgte omfanget af problemet. Så drøftede vi, om vi skulle gå ud med en press release eller om vi skulle kontakte alle de kunder, vi kunne finde. Og det er ikke noget, man bare lige gør, men efterhånden har vi fundet alle berørte leveringsadresser frem.
- Vi har brugt tiden på at teste løsningsforslag, for vi ville gerne kunne melde ud, at vi havde en sikringsløsning parat. Derfor skulle vi først opklare, om vi skulle plukke skabene helt af, eller hvad vi skulle gøre.
Man kunne jo også sige, at ét mere uheld hjemme hos kunden ville være ét for meget?
- Jo. Det kan man sige. Men det var i den ånd, jeg netop beskrev, at vi gerne ville komme ud. Med en fuldt ud afklaret årsag og en færdig løsning. Vi har kørt en meget struktureret proces. Men selvfølgelig kan vi også trække lærdom ud af det her forløb. Vi har lært, at vi godt kan informere kunderne, selv om vi ikke er færdig med at tale med Sikkerhedsstyrelsen om det.
Hvad er der galt i at melde risikoen ud til den bredeste offentlighed?
- Det er det, vi også har gjort nu, og det står med stort på vores hjemmeside. Men vi ønskede ikke at skabe en uro hos en masse mennesker, som ikke har noget at være urolige over. Vi har forsøgt at gennemføre den her information så effektivt som muligt ved at gå direkte ud og kontakte de adresser på kunder, som vi har. Vi synes heller ikke, at vi har givet ansatte mundkurve på. Vi har ønsket at klæde medarbejderne og partnerne bedst muligt på med fakta, og så har vi bedt om, at pressekontakten skulle gå igennem os, fordi vi jo bedst ved, hvad der er fakta i denne sag og kan afvise falske rygter, der er i omløb.
Men I er blevet beskyldt for at give medarbejderne mundkurv på. Er det ikke sandt?
- Jeg har egentlig bare sagt, at når det kom til pressehenvendelser, så vil jeg gerne have henvendelserne kanaliseret over til mig. Dels fordi, jeg tegner virksomheden udadtil, og dels fordi vi får den historie ud, som afspejler det, der er sket. Hvis der er nogen, der har undersøgt til bunds, hvad der er fakta i denne sag, så er det jo mig. Vi har ikke forbudt nogen for eksempel at tale med deres erhvervskunder eller familie om det her. Så at tale om give nogen mundkurv på, det genkender jeg overhovedet ikke. Vi har gjort os umage med at klæde medarbejderne på til at svare på spørgsmål.
Men det hævdes også, at I bad deltagerne i en telekonference om at slukke deres mikrofoner, så ingen kunne stille spørgsmål.
- Det er korrekt, men det er for eksempel ikke korrekt, når det står i en avisartikel, at der var 150 deltagere. Der var 82. Vi bad udelukkende deltagerne om at sætte mikrofonen på mute for at undgå den støj på linjen, som der opstår. Det er så af nogen blevet vinklet til, at vi udøver hård topstyring.
I har været meget i fokus i år. Din forgænger blev fyret, og der har været mange udskiftninger i ledelsen. Er HTH et konfliktfyldt miljø i disse tider, og er det derfor, anonyme kilder i virksomheden retter beskyldninger og kritik?
- Jeg mener ikke, at vi har et konfliktfyldt miljø. Direktionen er relativt ny, men den er indstillet på at gøre et godt stykke arbejde og absolut ikke efter en topstyret chefmodel, hvor vi slår ned på anderledes tænkende. Men der sker en stor kulturforandring, når man går fra at være familiedrevet, som HTH har været, og til at være koncernejet. Så forventes det, at man er medspiller i de strategier, som lægges af koncernledelsen. Den strategi er nogle måske uenige i, men jeg oplever ikke hverdagen som konfliktfyldt.
Berlingske skriver i en redaktørklumme, at I forsøgte at løse problemet ved at stikke hovedet i sandet og håbe, at det ville forsvinde af sig selv. Du siger, du er uenig i den analyse. Hvorfor?
- Ingen af os har troet, at det ville forsvinde af sig selv. Vi har ikke haft hovedet stukket i jorden. Da historien begyndte at rulle, var vi allerede i dialog med Sikkerhedsstyrelsen. Vi sad allerede med fingeren på send-knappen, og vi forventede hele tiden, at det ville blive en mediehistorie. Bare ikke lige på den her måde.
Over for
Berlingske
har Sikkerhedsstyrelsen bekræftet, at dialogen har fundet sted. Fredag 11. november - samme dag som Berlingske offentliggjorde sin første artikel i serien om aftenen - havde Sikkerhedsstyrelsen tidligere på dagen godkendt den information, som Nobia ville sende ud til sine kunder. Dagen før - torsdag 10. november - blev Nobia orienteret mundtligt om det.