23948sdkhjf

Køber luksusmøbler til 58 filialer

Og her spiller det en rolle, om man er bankkunde, fortæller pengeinstituttet.
Det skal være udsøgt og lækkert at besøge sin bank, når man stadig sjældnere henvender sig fysisk og i åbningstiden.

Så når pengeinstituttet Spar Nord Bank snart udruller en ny filialstrategi, skal bankens afdelinger fremstå som lobbyer i 5-stjernede luksushoteller.

Det har Spar Nord Bank i denne uge offentliggjort og fortalt sine ansatte under en medarbejderkonference i Fredericia.

Dermed venter der i sagens natur et større indkøb af møbler og inventar, der skal forvandle filialerne til luksuriøse ukendeligheder, fortæller Ole Madsen, som er kommunikationsdirektør.

Og skal man tro bankens umiddelbare meldinger, så spiller det en rolle, om man er bankkunde, når leverandørerne skal udpeges.

- Vi har mange mulige leverandører, som er kunder i banken, så vi kigger på mulighederne, og faktisk har vi muligheder til op over begge ører, siger Ole Madsen.

- Og det er det hensyn, vi måske vil tage. Det er mere oplagt at lave forretning med nogle, som vi i forvejen laver forretning med, end med nogle vi ikke gør. Vi har flere, som er aktive inden for den branche. Nu skal vi finde den rigtige strategi til den rigtige pris, siger han.

Derudover ligger intet fast endnu, fortæller han. Spar Nord Bank er ved at afsøge leverandørmarkedet.

- Vi vil sandsynligvis selv købe ind fra flere forskellige leverandører, men det er for tidligt at sige, hvilken type af opdeling, der bliver tale om. Måske køber vi loungemøbler ét sted og kontormøbler et andet sted. Måske køber vil til Jylland ét sted og til Sjælland et andet sted. Det er ikke besluttet.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079